{"id":118,"date":"2024-02-13T20:53:37","date_gmt":"2024-02-13T20:53:37","guid":{"rendered":"https:\/\/ekata.dk\/?page_id=118"},"modified":"2024-02-15T12:58:10","modified_gmt":"2024-02-15T12:58:10","slug":"__trashed","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ekata.dk\/?page_id=118","title":{"rendered":"Banankuppet"},"content":{"rendered":"\n
The Prompt<\/summary>\n

Til Adam<\/p>\n\n\n\n

Fra <\/p>\n\n\n\n

\u201cTak for eventyret :)\u201d<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n

The following is based on a true story. Some things may have been altered for dramatic purposes.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Det var en  god dag.<\/p>\n\n\n\n

Adam stod p\u00e5 perronen og kiggede p\u00e5 alle de forskellige mennesker omkring ham. De havde travlt med deres egne sorger og gl\u00e6der, og han f\u00f8lte sig anonym. Det var en god f\u00f8lelse; for det bet\u00f8d at han var ude af farezonen. Ingen ledte efter ham.<\/p>\n\n\n\n

Eller den kuffert fyldt med penge han knugede i sin h\u00f8jre h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n

Han havde ikke gjort noget ulovligt, men alligevel f\u00f8lte han sig kriminel. At vinde s\u00e5 mange penge i lotto kunne kun f\u00f8les kriminelt. For ikke at tale om at han havde meldt sig syg fra arbejde dagen efter, og h\u00e6vet alle pengene fra den nyoprettede konto, de var blevet indsat p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Togturen ud til lufthavnen f\u00f8ltes lang men samtidig virkede det som om alle hans sorger forlod ham jo t\u00e6ttere han kom p\u00e5 de store metalliske maskiner, der efterh\u00e5nden med j\u00e6vne mellemrum kunne h\u00f8res over togets brummen.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

\u201cHvad mener du med jeg ikke kan k\u00f8be en billet?\u201d Spurgte han forarget kvinden bag disken. Hun havde uniform p\u00e5, der i stedet for at virke autorit\u00e6r fik Adam til at hidse sig op. Uniformer mente, de havde al magten.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDu har ikke noget pas\u201d, svarede kvinden neutralt, men Adam var sikker p\u00e5, at han s\u00e5 et glimt af skadefro i hendes \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n

Han skulle vise hende.<\/p>\n\n\n\n

\u201cJeg har behov for et n\u00f8dpas\u201d, sagde han. Han skruede smilet p\u00e5, og han kunne se, at kvinden slappede lidt af. \u201cJeg kan betale\u201d.  Adam lagde v\u00e6gt p\u00e5 betale, stadig mens han holdt hendes \u00f8jne fast med sit smil.<\/p>\n\n\n\n

Hun smilede tilbage. Var det en flakken han s\u00e5 i hendes \u00f8jne?  \u201cJeg beklager hr., men jeg kan ikke udstede en billet uden et pas\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u201cEr du sikker?\u201d Spurgte Adam igen. Denne gang havde han taget h\u00e5nden op af lommen. Skjult i folderne af det blad han havde k\u00f8bt til flyveturen, l\u00e5 der en tyk stak pengesedler. Han l\u00f8ftede et  hj\u00f8rne. Kvinden lyste op, og nu tog hendes smil en hel anden facon. Farven steg op i hendes kinder, og hun kiggede sig hastigt omkring, inden hun hurtigt tog bladet ned til sig bag den h\u00f8je kant p\u00e5 disken.<\/p>\n\n\n\n

\u201cSelvf\u00f8lgelig hr.!\u201d sagde hun. \u201cNu skal jeg straks v\u00e6re der. Pas mistes jo hele tiden. Vi kan sikkert skaffe dig et n\u00f8dpas, selvom det er lidt sent\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det var med lidt \u00e6rgrelse, at Adam s\u00e5 bladet og pengene forsvinde. Ikke s\u00e5 meget p\u00e5 grund af pengene – der var rigeligt i hans kuffert, men mere p\u00e5 grund af han havde gl\u00e6det sig til at l\u00e6se bladet. Det var l\u00e6nge siden han havde set s\u00e5 sp\u00e6ndende artikel. Den omhandlede en meget omdiskuteret gnu safari, hvor man kunne f\u00e5 lov til at jage de sj\u00e6ldne trehornede gnuer. Faktisk var artiklen grunden til, at han havde besluttet sig for at tage til Afrikas Kyst. Pyt – han kunne k\u00f8be et nyt – og pludselig f\u00f8lte han sig fjollet over tankerne.<\/p>\n\n\n\n

Han var jo rig!<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Gnu safarien var dog ikke en success. Der var alt for mange folk, der havde alt for mange underlige ideer om, hvordan man skulle jage dem. Lige fra lokkemad med ekskrementer til at stille sig p\u00e5 stylter for at f\u00e5 bedre sigte.<\/p>\n\n\n\n

Til geng\u00e6ld fandt Adam ud af, at  penge rent faktisk kunne l\u00f8se alt. Bortset fra at han ofte m\u00e5tte veksle sine penge til den lokale valuta: bananer.<\/p>\n\n\n\n

Han havde grinet h\u00f8jt f\u00f8rste gang, han havde h\u00f8rt det. Men den indf\u00f8dte guide havde v\u00e6ret alvorlig. <\/p>\n\n\n\n

\u201cVi har penge nok, monseigneur\u201d, sagde guiden og pegede p\u00e5 de nye jeeps og store hotel bag ham. \u201cN\u00e6, hvad der efterh\u00e5nden er blevet en mangelvare er bananer. Vi tager b\u00e5de imod modne og umodne bananer\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u201cHvorfor mangler I bananer? Jeg ser da mange i butikkerne?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201cJa, monseigneur. Men hvis du kigger godt efter er de alle af plastik. De skal minde os om, hvad vi har mistet. Vi kan ikke l\u00e6ngere lave vores ynglingsretter med bananer eller nyde den skyggefulde aften med en kold bananlik\u00f8r\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDet har jeg dog aldrig h\u00f8rt om\u201d, sagde Adam, stadig mistroisk. \u201cHvorfor importere I dem ikke bare?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201cAck! Som beboer p\u00e5 Afrikas Kyst kan vi ikke k\u00f8be internationalt, s\u00e5 vi er afh\u00e6ngige af turisme, som skal lokke udl\u00e6ndinge som dig til. Der er en \u00e5rsag til, at vi har \u00e5bnet for gnu safarier. I kan bringe bananer gennem tolden – I kan k\u00f8be bananer frit!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201cFrit? Men hvor skal jeg dog f\u00e5 bananer fra, n\u00e5r der ikke er nogen i landet?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Nu smilede guiden s\u00e5 hans hvide t\u00e6nder viste sin kontrast til hans solbrune hud. Han vidste, at nu var der mulighed for at f\u00e5 bananer.<\/p>\n\n\n\n

\u201cAmazon!\u201d Han tog sin telefon frem og pegede p\u00e5 en app. \u201cDu skal bare downloade denne banan app der er koblet direkte til Amazon. S\u00e5 kommer de med dem\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Adam var stadig lidt vantro, men gjorde, som guiden sagde. Det var nemmere, end han troede, og efter han havde trykket p\u00e5 send-knappen gik der til hans overraskelse ikke mere end 15 minutter, hvorefter han kunne se en hel h\u00e6r af droner n\u00e6rme sig. De var n\u00e6sten lydl\u00f8se, men Adam kunne ikke tage fejl af den karakteristiske form af flyvende edderkopper.<\/p>\n\n\n\n

Der l\u00f8d jubel omkring ham, og folk kom op til ham og klappede ham p\u00e5 skuldrene, da de f\u00f8rste kasser med bananer droppede fra dronernes fangearme.<\/p>\n\n\n\n

\u201cAmazon kan man regne med! Amazon kan man regne med\u201d l\u00f8d der i en musikalsk messen, der efterh\u00e5nden blev til sang og dans som aftenenen skred frem. Den \u00e6ndrede sig senere p\u00e5 ugen til \u201cAdam kan man regne med! Adam kan man regne med!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Adam levede et godt liv p\u00e5 Afrikas Kyst. Der var ikke det, han ikke kunne f\u00e5, s\u00e5l\u00e6nge han kunne forsyne de indf\u00f8dte med bananer. Han kunne ikke helt forst\u00e5 deres bes\u00e6ttelse af bananer, men ikke desto mindre lod han sig rive med af deres passion.<\/p>\n\n\n\n

En dag mens han sad i skyggen og drak en bananlik\u00f8r sammen med guiden – han var blevet en god ven –  faldt snakken atter p\u00e5 bananer og manglen p\u00e5 denne.<\/p>\n\n\n\n

\u201cKan I ikke bare dyrke nye bananer? Jeg kan jo k\u00f8be fr\u00f8 til jer, s\u00e5 I kan starte nye bananplantager op?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201cGid det var s\u00e5 vel\u201d, svarede guiden og sukkede. \u201cVi pr\u00f8ver skam at genplante bananer ud fra dem du betaler os. Men det er ikke klimaet der er skyld i manglen af bananer. Det er den frygtede bananflue!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201cBananflue?\u201d Adam l\u00f8ftede \u00f8jenbrynet. Han vidste at hans ven havde i kraft af sit virke som guide, tendens til at overdrive, men ikke underdrive.<\/p>\n\n\n\n

\u201cJa, Monseigneur\u201d, svarede hans ven. Guiden kaldte ham altid det, n\u00e5r der var noget p\u00e5 hjertet. \u201cDe er forf\u00e6rdelige! De udrydder vores bananplantager og vores bananer\u201d.<\/p>\n\n\n\n

En ide formede sig i Adams hoved. Han kunne h\u00f8re, at hans ven var seri\u00f8s. Han m\u00e5tte hj\u00e6lpe ham. De indf\u00f8dte havde taget godt imod ham, og han ville gerne geng\u00e6lde det. Desuden syntes han, at det stadig var lidt fjollet at betale i bananer, n\u00e5r han havde s\u00e5 mange penge at bruge af.<\/p>\n\n\n\n

\u201cJeg skal ud og jage bananfluer!\u201d Proklamerede han og rejste sig.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDu har vist f\u00e5et for meget at drikke!\u201d udbr\u00f8d hans ven, men Adam tog ingen notits af dette.<\/p>\n\n\n\n

Jo, Amazon solgte ogs\u00e5 bananfluegift. 15 minutter senere stod Adam med en k\u00e6mpe vandbazooka fyldt med gift, myggenet og et bistert smil p\u00e5 l\u00e6ben – mest for fotografiets skyld.<\/p>\n\n\n\n

Med sig havde han ogs\u00e5 en klase bananer der skulle virke som lokkemiddel. Det her var bedre en gnu safari!<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

\u201cAv! Av! Av! Av!\u201d R\u00e5bte Adam, mens han slog sig omkring for at holde bananfluerne v\u00e6k fra sig. <\/p>\n\n\n\n

De b\u00e6ster bed og stak som om de var hvepse! Bananfluer! Hans ven var en l\u00f8gner. Dette var ikke sm\u00e5 uskyldige bananfluer. De st\u00f8rste var store som sommerfugle, men agressive som hvepse.<\/p>\n\n\n\n

\u201cG\u00e5 v\u00e6k med jer!\u201d R\u00e5bte han til dem, som om de ville kunne forst\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n

Han \u00e6rgrede sig over, at han ikke havde p\u00e5f\u00f8rt sig andet end almindeligt t\u00f8j og et myggenet. Og han var alene. Uanset hvor mange bananer han havde pr\u00f8vet at bestikke de indf\u00f8dte med, ville ingen tage med sig.<\/p>\n\n\n\n

Uden at se sig for l\u00f8b Adam gennem plantagerne s\u00e5 hurtigt, som hans ben kunne b\u00e6re ham, mens hans stadig slog sig omkring. Det var f\u00f8rst, da han m\u00e6rkede vand plaske omkring sig, at han \u00e5bnede \u00f8jnene for at orientere sig.<\/p>\n\n\n\n

Han var n\u00e5et ud til kystlinjen og den lille havn, hvor der l\u00e5 et par b\u00e5de. Uden at t\u00e6nke sig om kastede Adam sig f\u00f8rst under vandet for at se, om han kunne ryste bananfluerne af sig for derefter at kaste sig op i den n\u00e6rmeste motorb\u00e5d og t\u00e6nde den.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis startede motorb\u00e5den uden problemer, og Adam satte farten op for at komme s\u00e5 langt v\u00e6k fra land og de farlige bananfluer. Han vidste ikke hvor l\u00e6nge han havde sejlet ,men til sidst kunne Adam ikke l\u00e6ngere f\u00f8le noget stikke sig. <\/p>\n\n\n\n

Han trak vejret lettet. Indtil han opdagede at han ikke kunne se land i nogen retning.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Det var ikke kun panik over at han ikke l\u00e6ngere kunne se land, at Adam fik t\u00e5rer i \u00f8jnene. Det var i h\u00f8j grad ogs\u00e5 p\u00e5 grund af alle de bid og stik han havde f\u00e5et, og som var begyndt at v\u00e5gne op. For ikke at tale om at hans kuffert med penge l\u00e5 hjemme i hans luksuri\u00f8se hotelv\u00e6relse.<\/p>\n\n\n\n

For det ikke skulle v\u00e6re nok, kunne han ogs\u00e5 se hajer kredse omkring sig. Hvor var de kommet fra? Det gav ikke mening! Det var som om, han var kommet fra asken til ilden. Uden vand, penge eller dulmende creme til sine bid og s\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Af raseri br\u00f8lede Adam ned til hajerne.<\/p>\n\n\n\n

Og trak sig hurtigt tilbage, da en af hajerne snappede efter ham.<\/p>\n\n\n\n

Adam stod et \u00f8jeblik stille; vantro. Hvad var det for en hajtype, som kunne hoppe op af vandet efter ham? Det f\u00f8ltes som om han pludselig var med i en d\u00e5rlig kopi af D\u00f8dens Gab. Han stak hovedet ud over vandet igen, og ganske rigtigt. Hajen sprang op efter ham igen.<\/p>\n\n\n\n

Forskr\u00e6kket faldt Adam ned i b\u00e5den og kravlede bagl\u00e6ns. Nu kunne han m\u00e6rke hvordan hajerne begyndte at banke mod b\u00e5dens sider. Den springene haj pr\u00f8vede nu at komme op i b\u00e5den til ham, gabende med store r\u00e6kker af takkede t\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n

Noget aflangt og bl\u00f8dt fandt hans h\u00e5nd, og Adam greb om den bananklase, han havde haft med sig til lokkemad. Det var hans eneste v\u00e5ben, og han havde intet at tabe. Med alle sine kr\u00e6fter bankede han bananklasen ned over den springende haj. Herefter skete der flere ting.<\/p>\n\n\n\n

Bananklasen kollideret med hajen. Den var \u00e5bentbart blevet fyldt med bananfluer, som havde s\u00f8gt ly i den for spise sig m\u00e6tte. Slaget mod hajen fik dem til at v\u00e5gne fra deres s\u00f8vn og rasende kastede de sig over det n\u00e6rmeste de kunne. I dette tilf\u00e6lde hajen, som straks vendte om og sv\u00f8mmede v\u00e6k med bananfluerne efter sig. De andre hajer fulgte efter.<\/p>\n\n\n\n

Adam hujede glad, og glemte helt sin egne smerte. Opfyldt af sejrsrus t\u00e6ndte han for b\u00e5dens motor igen og valgte en tilf\u00e6ldig retning at sejle i. I det mindste var der ikke nogle hajer eller bananfluer.<\/p>\n\n\n\n

Bananer havde reddet hans liv.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Heldet forf\u00f8lger de rige. Det var i hvert fald det, som Adam t\u00e6nkte, da han s\u00e5 land i sigte. Det var land fyldt med palmer og sand. En tropisk \u00f8. Og s\u00e5 langt \u00f8jet rakte kunne han se banantr\u00e6er.<\/p>\n\n\n\n

De stod og tog imod ham, smilende med bananer p\u00e5 fade og bananblade om livet. Adam n\u00e5ede kun at tr\u00e6de ud af b\u00e5den, f\u00f8r han kollapsede.<\/p>\n\n\n\n

Da han v\u00e5gnede igen kiggede han op i de smukkeste \u00f8jne han nogen sinde havde set. Han havde sv\u00e6rt ved at tale p\u00e5 grund af de palmebandager, de havde pakket hele hans krop inklusiv hoved i.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDu har sovet i flere dage\u201d, sagde kvinden med de smukke \u00f8jne. \u201cMit navn er Anabelle og jeg er h\u00f8vdingens datter. Jeg har plejet dig, mens du har v\u00e6ret syg. Du er slemt tilredt efter at have v\u00e6ret angrebet af bananfluer. Men v\u00e6r ganske rolig. De kan ikke g\u00f8re dig noget her\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Hun l\u00f8ftede Adams hoved s\u00e5 han kunne f\u00e5 lidt at drikke. Det var banansaft. Aldrig havde han smagt noget bedre.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDu er i sikkerhed her\u201d, fortsatte hun og smilede. \u201cVores jord er fyld med lava, som virker afvisende overfor bananfluer\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Adam kiggede sig omkring. Han l\u00e5 i en hytte der blev holdt sval af palmeblade der svajede i vinden. Ovre ved den ene v\u00e6g stod hans kuffert. Adam blinkede to gange. Hans kuffert! Men hvordan? Den befandt sig p\u00e5 Afrikas Kyst!<\/p>\n\n\n\n

\u201cMin kuffert?\u201d fik han fremstammet.<\/p>\n\n\n\n

\u201cVi fandt din telefon og din Amazon app. Din ven blev m\u00e6gtig glad for at h\u00f8re, at du var i live. Han fortalte hvordan, du havde pr\u00f8vet at hj\u00e6lpe dem med at udrydde bananfluerne. Hvor heroisk du var\u201d. Hendes h\u00e5nd hvilede p\u00e5 hans arm. \u201cHan syntes ikke, du skulle undv\u00e6re din kuffert. Min far t\u00e6nker, at vi nok kan hj\u00e6lpe dem, men det kan vi tale om, n\u00e5r du er rask nok\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Hans gode ven guiden havde t\u00e6nkt p\u00e5 ham. Adam ville bestemt finde en m\u00e5de at hj\u00e6lpe dem p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\u201cHvor er jeg?\u201d Spurgte han, mens logistiske planer begyndte at forme sig i hans hoved.<\/p>\n\n\n\n

Anabelle smilede fortroligt til ham og sagde:<\/p>\n\n\n\n

\u201cVelkommen til Banan\u00f8en\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det var en god dag.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Epilogue<\/p>\n\n\n\n

Adam stayed and married the daughter of the Chieftain. He saved his friends on the Coast of Africa by shipping vulcano rich earth to their banana plantations. Of course by Amazon drones.<\/p>\n\n\n\n

In the stories of the Great Banana Infestation, Adam was mentioned as the hero and saviour. Long after his death, he was worshipped as Adam of Banana Island.<\/p>\n\n\n\n

The End<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

The following is based on a true story. Some things may have been altered for dramatic purposes. Det var en  god dag. Adam stod p\u00e5 perronen og kiggede p\u00e5 alle de forskellige mennesker omkring ham. De havde travlt med deres egne sorger og gl\u00e6der, og han f\u00f8lte sig anonym. Det var en god f\u00f8lelse; for … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Banankuppet”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-118","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ekata.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/118","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ekata.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ekata.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ekata.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ekata.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=118"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/ekata.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/118\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":376,"href":"https:\/\/ekata.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/118\/revisions\/376"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ekata.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=118"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}